Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vuggestuen

Praktisk om vuggestuen
Vuggestuen i Fryden består af to grupper: Mælkebøtterne og Græsrødderne.

På Mælkebøtterne er der 14 børn, to pædagoger og to medhjælpere. På Græsrødderne er der ligeledes 14 børn, to pædagoger, en pædagogstuderende og en medhjælper.

Hvordan arbejder vi?
I begge grupper arbejder vi bevidst med at dele børnene op i mindre grupper, gennem hele dagen. Når børn og voksne er sammen i mindre grupper, skabes de bedste forudsætninger for nærvær, leg, læring og samspil. Det giver plads til, at det enkelte barn bliver set og mødt i sine behov, samtidig med at der opbygges stærke relationer mellem børn og voksne.

Vi oplever, at de mindre fællesskaber understøtter børnenes trivsel, udvikling og deltagelse, og giver mulighed for fordybelse, nysgerrighed og leg i trygge rammer, hvor alle kan blomstre.