Fastelavn:
Fastelavn bliver holdt på stuerne. Vi slår katten af tønden om formiddagen og synger fastelavnssange. Om eftermiddagen spiser vi hjemmelavet fastelavnsboller. Børnene bestemmer selv om de vil være udklædte.
Påske:
I forbindelse med påske holder stuerne påskefrokost. Vi pynter op til påske og får et overdådigt påskefrokostbord, fra vores søde køkkendamer.
Frydens fødselsdag:
Den 1. maj er det institutionens fødselsdag. Det fejrer vi med fælles morgenmad, i et åbent hus koncept, hvor man kan komme og spise morgenmad på egen stue mellem 7.30-9.30.
Sankt Hans
Vi fejrer Sankt Hans med børnene, hvor vi om formiddagen samles på legepladsen, synger sange og sender heksen til Bloksbjerg.
Sommerfest i august/september:
Hver sommer holder vi en sommerfest, der foregår udendørs med boder og fællesspisning. Der planlægges lidt underholdning såsom, at børnene synger et par sange.
Halloween
I løbet af oktober, skærer vi græskar og pynter op på stuen. Vi klæder os ud og holder en halloweenfest, med dans og uhyggeligt mad.
Julen:
Hver fredag i december er der fællessang i Fryden. På stuerne planlægges det, hvordan de ”juler” i december. Hvert år holdes julefrokost stuevist, hvor vi gør ekstra ud af pynt, julestemning og mad. Vi klipper og klistrer lidt ekstra på stuerne i denne periode. Hver stue har også sine egne traditioner og laver noget specielt i forbindelse med jul.
Vi inviterer til Lucia-optog en eftermiddag i december, hvor spirer gruppen går Lucia og synger for os alle.
Fællesture ud af huset:
Årligt tager vi på bondegårdstur og en bustur til Herstedhøje for de store.
Fødselsdage:
Stuerne står for afholdelse af fødselsdage for børn på stuen. Vi tager også gerne på hjemmebesøg til fødselsdag. På stuerne er der nogle faste ritualer i forhold til at holde fødselsdag, men fast er det at et flag bliver sat frem, så der er opmærksomhed omkring en fødselaren.