Historien om Spiregruppen
De ældste børn i børnehaven er en del af Spiregruppen.
Spiregruppen opstod efter nedlukningen pga. covid-19, hvor de ældste børn tilbragte store dele af dagen på ture væk fra huset. Det viste sig hurtigt at have stor værdi – både for børnene og de voksne – og derfor er det blevet en fast del af vores pædagogiske praksis.
Hvordan arbejder vi i Spiregruppen?
Spiregruppen er på tur næsten hver dag og bruger nærmiljøet aktivt som lærings- og legearena. Børnene udforsker naturen, besøger legepladser, kulturtilbud og grønne områder, og de får mulighed for at opleve verden uden for institutionens rammer.
Turene styrker børnenes nysgerrighed, selvstændighed og fællesskabsfølelse. Samtidig giver de mange muligheder for samtaler, undersøgelser, bevægelse og læring gennem konkrete oplevelser.
I Spiregruppen arbejder vi med at understøtte børnenes udvikling gennem fælles oplevelser, ansvar, samarbejde og deltagelse i et stærkt børnefællesskab får børnene erfaringer, der styrker deres tro på egne evner og giver dem et godt fundament til næste skridt i deres liv.