Praktisk om børnehaven
Børnehaven i Fryden består af to stuer: Tumlebillerne, hoppelopperne og Spiregruppen.
På Tumlebillerne er der 15 børn, en pædagog, en meritstuderende og to medhjælpere. Hoppelopperne er 15 børn en pædagog, en meritstuderende og en medhjælper. På Spiregruppen er der 20 børn, en pædagog og to medhjælpere.
Hvordan arbejder vi i børnehaven?
Børnehaven er et fællesskab, hvor børnene mødes med nysgerrighed, anerkendelse og troen på, at alle har noget værdifuldt at bidrage med.
Vi arbejder med at skabe læringsmiljøer, der inviterer til leg, fordybelse, bevægelse og fællesskab. Gennem hverdagen får børnene mulighed for at udforske verden omkring sig, udvikle deres selvstændighed og styrke deres sociale kompetencer.
Vi organiserer ofte børnene i mindre grupper, så der skabes plads til nærværende relationer, deltagelse og forskellige interesser. Samtidig værner vi om det store fællesskab, hvor børnene oplever at høre til, skabe venskaber og være betydningsfulde for hinanden.
Legen er omdrejningspunktet i børnenes hverdag og en vigtig kilde til læring, udvikling og glæde.